Jyderup Kirke og Holmstrup Kirke

Om gudstjenesten

Gudstjeneste – Et tegn på fællesskab.
Højtid og fest – men også ensomhed og sorg. Stilhed og begejstring. Overraskelser, glæde, alvor, livsenergi – gudstjenesten rummer alle livets følelser og tanker.
En hellig leg – sådan kan gudstjenesten beskrives. At lege er ikke kun noget udvendigt og barnligt. At lege er en øvelse i det naturlige; en måde at beskrive virkeligheden på. Når børn leger er det alvor, koncentration, fantasi, spontanitet og ritualer. Legen er en ubevidst træning til det at blive voksen.
På denne måde “leger” vi også i kirken. Den måde vi bevæger os i kirken, den måde vi gør ting på er udtryk for at Gud kommer os i møde. Selv om vi alle godt ved, at Gud allerede er i det hellige rum, i billederne, i symbolerne og i vore egne hjerter. Vore kroppe er vendt mod øst, mod solopgangen og lyset. Det symboliserer mødet med Jesus Kristus som giver os mod til at bekæmpe mørket og ondskab, men også giver os fred og tilgivelse.
Når gudstjenesten lykkes bedst, er den et udsigtspunkt, hvor vi får perspektiv over vort liv. Vi ser sammenhænge og vinder nye indsigter. Kirkens gudstjeneste er også afspænding, aflastning og frigørelse. Et kraftfelt og et hjem, et sted for tiden nu og evigheden.
Set ude fra er det, der sker i gudstjenesten, noget som vi mennesker gør. Men vi tror at Gud er midt iblandt os som handlende i gudstjenesten. Gud giver os liv og opretholder det – vi gør noget til gengæld – en gudstjeneste.
Hvad vi som mennesker får ud af et gudstjenestebesøg kan variere. For mange er gudstjenesten noget kært og hjemmevant. Et behov, noget der giver tryghed og samhørighed. For andre kan det være en krævende højtidelighed som medfører en følelse af usikkerhed omkring alt det som sker og siges. Der er mange faktorer som spiller ind. Nogen gange afhænger det af os selv, nogen gange afhænger det af dem som forestår gudstjenesten. Vore forventninger og behov varierer.

Fællesskab
Fællesskab er gudstjenestens centrum. I Det nye Testamente, som er skrevet på græsk, hedder fælles “koinonia”. Det betyder mere end blot at være under samme tag. Fællesskab er “sammen med andre at have del i noget”. Det er kirkens tro som forener os, hvad enten vi tvivler eller tror, kæmper eller synger lovsange.
Gudstjenesten skaber vi sammen i samspil med Vor Herre. I kirke kan vi gå for vores egen skyld, fordi vi behøver det, men også for Guds skyld. Vort liv er jo en gave fra hans hånd og vi er alle udset til at være Hans medarbejdere. Vi kan også gå til gudstjeneste for andres skyld, for fællesskabets og samhørighedens skyld. Ligegyldigt hvorfor vi går til gudstjeneste, kan det blive til et møde med Gud. Vi behøver bare at åbne vort sind, slappe af og være os selv, så møder Kærlighedens og Sandhedens og Livets Gud os.

Hvorfor fejrer vi gudstjeneste?
De første kristne fejrede gudstjeneste i hemmelighed. De var for det meste jøder der troede, at Jesus var Messias, dvs. den befrier som jøderne havde ventet på i mange århundreder. De mødtes en gang om ugen – om søndagen som var Jesu opstandelsesdag. De fortalte om Jesus og læste fra nogle af apostlenes breve. De fortsatte også med at bede sammen og synge salmer, præcist som i den jødiske synagoge.
Lidt efter lidt blev “reglerne” for gudstjenesten skrevet ned. De første skrifter vi kender, stammer fra et tidspunkt mellem år 100 og år 150 e. Kr. Ligesom i dag var gudstjenesten dengang delt op i to hoveddele: første del med tekstlæsninger, prædiken og bønner og anden del med fejring af nadveren.
I tidens løb har gudstjenesten forandret sig og er blevet udviklet. Men den oprindelige struktur findes stadig. Vi læser stadig bibeltekster; vi hører stadig nogle fortælle om, hvad bibelteksterne kan betyde for os, vi synger, vi beder og vi fejrer nadver.
Der findes mange årsager til at mennesker fejrer gudstjeneste. Fælles for dem alle er, at de vil vende mennesket mod Gud for at søge Guds kærlighed. Gudstjenesten er altid et møde. Et møde mellem mennesker og Gud og mellem mennesker og mennesker.

Prøv det!
Den bedste måde at lære mere om gudstjenesten er ved at bruge den i kirken.