Jyderup Kirke og Holmstrup Kirke

Om begravelse

Døden er en del af livet.

Hvad enten vi bryder os om det eller ej, så er der endnu ikke nogen, der har undgået døden og det betyder, at enhver af os på et eller andet tidspunkt i livet skal tage stilling til, hvordan begravelse skal foregå. Enhver af os vil nemlig på et eller andet tidspunkt komme ud for, at en slægtning eller nær ven dør, og det bliver forlangt, at vi tager stilling til alle de spørgsmål, som dukker op i forbindelse med et dødsfald.

Højtidelighed fra kirke?

Det første spørgsmål der skal afklares er, om der skal være kirkelig begravelse eller ej, og om det skal foregå fra sognekirken eller evt. fra et andet sted. Tommelfingerreglen er, at medlemmer af Folkekirken bliver begravet med en kirkelig højtidelighed, hvorimod ikke-medlemmer – netop ved ikke at være medlem – har givet udtryk for, at vedkommende ikke ønsker kirkelig begravelse. Om det skal være fra en kirke eller evt. et kapel skal dernæst afklares. Folkekirkemedlemmer har ret til at benytte kirken, men det er også muligt at vælge et kapel.

Ligbrænding eller begravelse?

Derefter kommer spørgsmålet om, hvordan begravelsen skal være. Om man skal brændes eller begraves i kiste. Begge muligheder er normale i dag. Hvad der er mest rigtigt, kan der ikke gives svar på. Det er et spørgsmål, som den enkelte må afgøre med sig selv og med sine pårørende.

Når overstående spørgsmål er afklaret, er der så spørgsmålet om gravsted. I følge dansk lovgivning skal alle døde sættes ned på en kirkegård. Og på kirkegårdene rundt om i landet findes forskellige muligheder for at nedsætte urner og kister.

På Holmstrup og Jyderup kirkegårde findes der tre forskellige former for nedsættelse af urner og kister.

Det traditionelle gravsted.

For det første er der det traditionelle gravsted, hvor urnen eller kisten bliver sat ned i et gravsted med hæk omkring, og hvor familien så selv bestemmer, hvordan gravstedet skal se ud inden for de regler, som kirkegårdsvedtægten foreskriver. Langt den største del af kirkegården består af sådanne gravsteder af forskellig størrelse alt afhængig af, hvor mange der skal være plads til i det pågældende gravsted. Hvis man vælger denne type gravsted, skal man allerede ved valget gøre sig klart, hvor stort det skal være. Ægtefæller vil ofte ønske at ligge i den samme grav, når den tid kommer, så derfor skal valget træffes allerede ved den første ægtefælles død (eller før).

I princippet er det et stykke jord, man lejer af menighedsrådet i det tidsrum, som fredningen af en urne eller kiste kræver (det er hos os 10 år for urner og 25 år for kister) og som man også selv skal vedligeholde. Vedligeholdelsen kan dog overdrages til menighedsrådet mod betaling. Enten kan man én gang for alle betale for hele fredningsperioden (der bliver oprettet et legat for gravstedet) eller man kan betale fra år til år, alt efter hvad man ønsker, at vores personale skal udføre.

Fællesplæne.

En anden måde at få sat urner eller kister ned på, er det, der i almindelig tale hedder ”de ukendtes grav” eller ”fællesplænen” (på Holmstrup kirkegård er det kun muligt at sætte urner ned i ”fællesplæne”). På ”fællesplænen” bliver urner og kister sat ned i rækkefølge i en plæne og familien har ingen indflydelse på, hvor urnen eller kisten kommer til at stå, og familien har heller ingen direkte indflydelse på, hvordan stedet ser ud. Der er ikke mulighed for at sætte gravmonument eller plante noget i forbindelse med gravstedet på ”fællesplænen”, men der er et fælles monument, hvor der kan lægges blomster og kranse. Ved nedsættelse i fællesplænen betales for det, det skønsmæssigt koster at slå plænen i fredningsperioden (for øjeblikket er dette beløb for urner kr. ,- og for kister kr. ,-). Der skal altså betales et engangsbeløb for vedligeholdelsen.

Fællesplæne med trædesten.

En tredje måde at få sat urner eller kister ned på, er på ”fællesplæne med trædesten”. Det er en forholdsvis ny begravelsesform på Holmstrup og Jyderup kirkegårde. Det er en mellemting mellem et traditionelt gravsted og så ”fællesplæne”, som det er beskrevet ovenfor. Urnen eller kisten bliver sat ned i en græsplæne, men på et ganske bestemt sted og med mulighed for at der kan lægges et gravmonument ned i plænen, således at gravstedet altid kan ses og findes. Her er det også muligt at reservere plads til en evt. ægtefælle ved siden af. Det er ikke muligt at få hæk omkring et sådant gravsted, ligesom der heller ikke må plantes noget på gravstedet (det skal være muligt at slå græsset med en plæneklipper), hvorimod man gerne må lægge blomster ved gravstedet, ligesom specielle vaser kan benyttes til at sætte blomster i. Også for denne type gravsteder skal der betales et engangsbeløb for vedligeholdelsen i fredningsperioden (for øjeblikket er dette beløb for urner kr. ,- og for kister kr. ,-)

Efterskrift.

Som det kan ses af ovenstående, er der mange forskellige muligheder i forbindelse med begravelse. Og det er vel rimeligt, at mange af disse spørgsmål er afklaret i god tid, således at beslutningen om begravelseshandling og begravelsesmåde kan træffes på et godt grundlag og ikke skal ske forhastet og i en situation, hvor man måske ikke helt kan overskue alle konsekvenserne.