Jyderup Kirke og Holmstrup Kirke

Sommerhøjskole

Sommerhøjskole 2017

 

Programmet ligger i sognegården

Sommerhøjskole for 2015 er afholdt  Se billeder og tekst herunder

Se brochuren: Sommerhøjskole 2015  Tre dage med foredrag og koncert For fjerde gang har der været afholdt Sommerhøjskole i Jyderup Sognegård, Og igen i år var der fuldt hus, hvilket vil sige, at 60 seniorer havde fundet vej til Sognegården fra d. 23. – 25. juni for at deltage.

Deltagere klar til foredrag og højskolesang

Deltagere klar til foredrag og højskolesang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emnet var ”Noget med SPOR”. Peter Lodberg, som er dr. Theol. og lektor på Aarhus Universitet, indledte på fremragende vis første dag med et foredrag om den tyske teolog Dietrich Bonhoeffers liv og hans vigtigste teologiske tanker. På trods af sit meget korte liv – han blev henrettet i en kz-lejr som 39 –årig – har Bonnhoeffer sat dybe spor og er stadig meget aktuel.

 

Om eftermiddagen ledte Niels-Erik Jørgensen, som er lærer på Smededal, os igennem Højskolesangbogen, som i mage år har været hans tro følgesvend. Der blev sunget mange af de dejlige sange, som Niels-Erik krydrede med fortællinger om, hvorfor disse sange har sat spor og også er med til at skabe vores fælles identitet. Ud over at synge de dejlige, kendte sange, lærte vi også nogle nye.

 

Niels – Erik Jørgensen fortæller og synger for, mens Jyderup kirkes organist Erik Jakobsson, spiller til Højskolesangene.

Niels – Erik Jørgensen fortæller og synger for, mens Jyderup kirkes organist Erik Jakobsson, spiller til Højskolesangene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag formiddag hørte vi om, hvordan vi kan håndtere forandringer, hvilket må siges at være mere aktuelt end nogensinde i den verden, vi lever i.

Forfatter Ole Ditlev Nielsen var foredragsholder, og han gav nogle ideer til, hvad vi selv kan gøre for at klare disse udfordringer – eksempelvis ved kun at gøre en lille smule ad gangen.

Link til noter fra foredraget:  https://prezi.com/b0nxkgctqy2o/at-handtere-forandringer/ Bogkøb: Kan ske på http://20skridt.dk/ – ved “kassen” skriver man 20SKRIDT i feltet  “Kampagnekode” og så fratrækkes rabatten til deltagerne automatisk.

Ole Ditlev Nielsen om at håndtere forandringer

Ole Ditlev Nielsen om at håndtere forandringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Arne Haugen Sørensen er en af de betydeligste danske kunstnere efter 2. verdenskrig”, skrev Søren Nielsen, som er sogne- og korshærspræst i Holstebro, i sit oplæg til programmet! Var vi ikke klar over dette før, så var ingen af tilhørerne i tvivl, efter at Søren Nielsen havde holdt sit foredrag, hvor vi som tilhørere i høj grad blev inddraget. Vi vil fremover betragte Arne Haugen-Sørensens billeder med en meget større indsigt.

Søren Nielsen fortæller medrivende om Arne Haugen Sørensens kunst

Søren Nielsen fortæller medrivende om Arne Haugen Sørensens kunst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På den sidste dag fortalte tidligere sognepræst, nu forfatter – Doris Ottesen med udgangspunkt i Kerstin Ekmans roman ”Skrabelodder” om forholdet mellem Guds barmhjertighed og menneskets barmhjertighed, hvilket hovedpersonen i romanen er meget optaget af. Og selv om denne hovedperson ikke er et stærkt menneske, hun har sine sår, så når hun alligevel sidst i romanen frem til at møde guds/menneskets barmhjertighed idet hun når frem til, at hun kunne tænke: ”Jeg lever i en verden, hvor tilgivelse findes”. En meget medrivende fortælling.

 

Sidste foredrag hed: Kristne værdier og vores dilemma i dag. Foredragsholder var Brian McGuire, som er amerikansk-dansk professor emeritus i historie, og som i øvrigt er – næsten – lokal, idet han, mens han boede i Skamstrup i 80-erne også oprettede ”Jyderup flygtningevenner”. Brian McGuire ledte os gennem middelalderens verden og sluttede med at konkludere at: ”På trods ….., så har vi aldrig haft det så godt som nu”!

 

Og så var afslutningen anderledes i år. I stedet for film og middag underholdt Duoen ”Intsåring”, som består af Ivan Damgård og Pia Nygaard med spillemandsmusik en times tid i Jyderup Kirke. Sjov, smuk, og festlig musik fra violin, guitar og vokal lød ud i kirkerummet og satte på den måde punktum for de tre dage, og det var INT SÅ RING endda. Opløftede og glade – og med lidt mere at tænke over – drog vi derefter alle hver til sit.

Festlig afslutning med ”IntSåring” i Jyderup Kirke

Festlig afslutning med ”IntSåring” i Jyderup Kirke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Henriette Barkholt

Herunder er foto og referater fra tidligere års sommerhøjskoler:

Sommerhøjskole er afholdt 24.-26. juni 2014

Herunder ses nogle stemningsbilleder fra sommerhøjskolen 2014.

Ghita Katz Olsen fortalte engageret om Salmedigteren Svein Ellingsen

 

og deltagerne sang med akkompagneret af
Organist ved Svinninge Kirke Timon Müller og Kirkesanger ved Jyderup Kirke Børge Nielsen

 

 

Fortælleren Dorthe Futtrup med den magiske fortælling ”Et barn med vinger”

 

Tidligere års sommerhøjskoler:

Billeder, referat samt PowerPoint præsentation fra sommerhøjskolen 2013 

De ni Sognes Sommerhøjskole i Jyderup 2013 D. 25., 26. og 27. juni har der endnu en gang været afholdt Sommerhøjskole i Sognegården i Jyderup! Projektet blev afprøvet første gang i 2012 med 60 deltagere, hvilket er det maximale antal, Sognegården kan rumme til arrangementer af den karakter. Da der dengang var stemning blandt deltagerne for at fortsætte, gik arbejdsgruppen fra De ni Sogne, som står for arrangementet, i gang med at planlægge forløbet for Sommerhøjskolen 2013. Konceptet er, at der alle tre dage er højskole fra 10-15 med to foredrag hver dag. Sidste dag afsluttes med en festmiddag. I tilmeldingen skrives der, at højskoledagene er for alle med interesse for kultur, historie, litteratur, kirke, kristendom, en god fortælling, et godt samvær samt lysten til at synge. I år var overskriften NOGET PÅ SPIL. Og igen i år har der været tre herlige dage med glade mennesker, masser af sange og inspirerende foredragsholdere, som gav tilhørerne noget at tænke over!   Jan Grønborg: Gudstjeneste for en ny tids mennesker Jan Grønborg indledte tirsdag med tanker om ”Gudstjenester for en ny tids mennesker”, hvor han kom med synspunkter om, hvorfor man keder sig, når man går til højmesse og hvad, man så kan gøre ved det. Lisbeth Smedegaard Andersen: Bibelens billedsprog i moderne salmer. Om eftermiddagen gav Lisbeth Smedegaard Andersen med udgangspunkt i sine egne salmer en redegørelse for tanker bag det billedsprog, en ændret omverden forventer. Johannes H. Christensen Onsdag kom den gode fortælling med Abelard og Heloise fortalt af Johs. Christensen tidligere præst i Skovshoved. Meget levende og engageret blev den leveret. Dagen sluttede med et kunstnerportræt  af Sven Havsteen-Mikkelsen. Kunstformidler ved Johannes Larsen Museet Malene Linell Ipsen var foredragsholderen. Torsdag sluttede Sommerhøjskolen af med: Samtaler for livet, som Sarah Krøger Ziethen stod for. Sarah er sognepræst, men også supervisor på Linien og har således prøvet mange forskellige samtaler! At kunsten i en samtale er, at MAN kan/skal lytte, undrer nok ingen! Men hvorfor gør vi det så ikke? Powerpoint præsentation fra Sarah Krøger Ziethen finder du her: Samtaler for livet 2013 Sidste foredrag ved Ole Juul, fhv. sognepræst og forfatter var om forfatteren Martin A. Hansen med særlig fokus på Løgneren, som senere blev vist på DVD. Ole Juul fortalte levende om Martin A. Hansens liv og levned og ikke mindst gennemgik/analyserede romanen.

Øvrige billeder fra Sommerhøjskolen

 

Deltagere i Sommerhøjskolen 2013

 

Organist ved vores kirker akkompagnerede alle tre dage

 

Sidste dags start

3 dejlige dage afsluttes med god mad og hyggeligt samvær.

 

Uden hjælp fra Karina og Lisbeth var det ikke gået

Autenticitet: Det virkelige, det ægte, det sandfærdige. Det var målet for årets højskole! Det lykkedes, og sikkert er det, at der bliver Sommerhøjskole i Jyderup igen i 2014. Referent:  Jette Rasmussen, Holmstrup Menighedsråd, 27. juni 2013   Se programmet for den AFSLUTTEDE sommerhøjskole her: Program for sommerhøjskole 2013 i Jyderup Sognegård

 

Se omtale og billeder fra 1. afholdte sommerhøjskole i 2012 herunder.  

De ni Sognes Sommerhøjskole blev afholdt 1. gang i Jyderup Sognegård 26. – 28. juni 2012 Se brochuren for sommerhøjskole 2012 her:  Brochure til sommerhøjskole 2012 Alle tre dage var der højskole kl. 10 – 15. Torsdag dog til kl. 20.30. Prisen for højskoledagene – incl. frokoster og festmiddag torsdag var 450 kr. Drikkevarer skulle medbringes eller kunne købes i Sognegården. Hvordan gik det så? Der var 60 deltagere ved tre dages kirkehøjskole i Jyderup Det var første gang, man prøvede kræfter med kirkehøjskole i den vestre ende af Holbæk Provsti, og planlægningsgruppen var ret spændt på, om der ville blive nok tilslutning. Deres bekymring blev gjort til skamme, da 57 deltagere havde indbetalt gebyret for de tre dage med undervisning, sang, fællesskab og festmiddag. ”Det har været tre forrygende dage,” fortæller sognepræst Henriette Barkholt begejstret. Hun har både været med til at tilrettelægge dagene og stået for afviklingen sammen med sognepræst, Asbjørn Hansen. ”Det her er et projekt, som var lige lovlig omfattende for et enkelt sogn at håndtere, men vi har et godt samarbejde mellem de ni sogne i området, og derfor turde vi kaste os ud i det. Og jeg må man sige, at succesen er til at tage og føle på.” Fokus på kunst, salmer og bibelhistorier Alle stole var i brug, da højskoledagene begyndte tirsdag med foredrag ved Erik A. Nielsen og Jakob Rønnow. Bibelens mange forskelligartede fortællinger blev sat i relief og matchet på kryds og tværs af de to dygtige forelæsere. Onsdag blev deltagerne indført i Frans af Assisis liv, og salmedigteren Hans Anker Jørgensen kom forbi og præsenterede en række af sine egne og andres salmer. Sangstemmerne fik i det hele taget masser af udfordring, for selvfølgelig blev højskolesangbogen benyttet flittigt alle dagene. Torsdag sluttede kirkehøjskolen af med et kunstnerportræt af Maja Lisa Engelhardt, der er vokset op omkring Kalundborg og i dag er blandt de mest anerkendte danske kunstnere. Om eftermiddagen var det Narnia-forfatteren C.S.Lewis der blev præsenteret af historiker Lars Christiansen. Afslutningsvis så man en film om forfatterens liv og spiste en afsluttende middag. God inspiration Den nybyggede sognegård i Jyderup dannede ramme om kirkehøjskolen og vist sig at være et  godt sted for sådanne arrangementer. ”Der har både været alvor og fest og glade dage,” siger Asbjørn Hansen, der spillede for til fællessangen. ”Det har fungeret rigtig godt med alt det praktiske, og vi har fået masser af inspirerende undervisning og debat. Jeg tror ikke, der er tvivl om, at det er et initiativ, vi vil forsøge os med igen næste år!”

Billede 1 Sommerhøjskole 2012 – Lise Lotte Blom fortalte om Maja Lisa Engelhardt og hendes værker.

     Billede 2 Sommerhøjskole 2012 – Salmedigteren Hans Anker Jørgensen.

  Billede 3 Sommerhøjskole 2012 – Jacob Rønnow synger for.